Små virksomheder rekrutterer skidt

Små virksomheder er ikke gode nok til at rekruttere selv og bør i højere grad trække på eksterne HR-kompetencer. Det er kernebudskabet fra Bo H. Eriksen, erhvervsøkonom og lektor ved Institut for Marketing & Management ved Syddansk Universitet, i en artikel i Djøfbladet.

”Det er vigtigt at erkende sine egne begrænsninger som leder. I små virksomheder vil toplederen ofte have sin force inden for salg eller produktion og være god til at samle de rigtige folk omkring sig inden for disse områder, mens områder som Human Ressource (HR) og markedsføring let bliver underprioriteret.”

Mange små og mellemstore virksomheder oplever en alt for høj medarbejderomsætning, når de ansætter nye medarbejdere. I løbet af det første år fratræder hele 40 % af de nye medarbejdere i små og mellemstore virksomheder deres stilling, viser den nyeste forskning. Dette tal er alt for højt, og en fokuseret indsats på HR-området kan komme det til livs. Og udgifterne til HR behøver ikke lægge virksomhedens budget ned, mener Bo H. Eriksen:

”I mange mindre virksomheder vil udgiften til en fuldtidsansat HR-medarbejder nok virke afskrækkende, så der vil et godt alternativ være at få fat i en konsulent, der er specialist i at foretage rekrutteringer.”

Det er vi naturligvis helt enige i hos Selectia. Vi vil derfor opfordre dig til at læse mere om Bo H. Eriksens undersøgelse i artiklen i Djøfbladet eller se nærmere på vores rekrutteringskoncept her på hjemmesiden. Du naturligvis også altid velkommen til at kontakte vores HR Business Partner på tlf. 20 61 18 85 og høre, hvordan vi kan hjælpe med jeres næste rekruttering.